fredag den 30. september 2011

Marry me?

Det eneste jeg ønsker, er at du skal blive min. Når jeg står og ser dig i øjnene, er der intet jeg fortryder, alt det jeg har gjort for dig, alt det jeg vil gøre for dig og det hele. Men jeg forstår ikke, hvorfor det skal være så svært? Jeg har fundet den person, som jeg vil leve resten af mit liv med, den jeg vil dele alle mine glæder med og alle mine sorger. Men du ser ikke på mig, du ser det ikke i samme lys som mig, hvis du overhovedet ser mig? Der findes en til alle, den rette person. Jeg har fundet dig. Men du har fundet en anden, det hænger bare ikke sammen. Du har det godt, jeg ved du har det godt, i den situation du er i nu. Jeg ved, at du er lykkelig, og selvfølgelig skal du have lov til at være lykkelig. Du skal være lykkelig, ligemeget hvad. Selvom jeg ved du har det godt, så håber jeg, at der en dag vil gå noget galt, bare et eller andet? Så du måske kan vende øjnene lidt rundt, og kigge på alle de andre, der er her for dig, i tykt&tyndt. Jeg håber du altid vil være lykkelig, det er det eneste der tæller for mig. Men jeg håber, at det bliver med mig ved din side. Jeg elsker dig. Men jeg kan ikke mere, når en som hende, nu stjæler dine øjne. Jeg håber, at du en dag vil se på mig, med de øjne, som du ser på hende med. Jeg håber, at du vil kramme mig og kysse mig ligeså meget, og ligeså dejligt som du krammer og kysser hende. Jeg håber at jeg en dag kan kalde dig min. At det er til mig du siger, at du vil være sammen med mig hele dit liv. Jeg håber, at du en dag vil få så mange følelser for mig, som jeg har for dig. For så er der ingen tvivl, så hedder det dig&mig foraltid. Men ligemeget hvad, så håber jeg at du har det godt. Jeg håber, at du altid vil have det godt, at du vil træffe de rigtige beslutninger og smile de rigtige smil. Jeg vil altid være ved dig, jeg vil altid være en del af dit liv, ligemeget hvad. For så let slipper du ikke for mig. Jeg er der til at samle dig op, jeg er der til at smile et smil, der hvor du kun kan se falske smil og jeg er klar med en hånd, ligemeget i hvilken situation, til at hive dig ud af den mørke side, og ind i lyset. Så du igen kan stå der hvor du hører til, hvor du har hjemme. Så ligemeget om det er med mig, eller hvem det er med, så er det vigtigste, at du har det godt. Jeg beder for, at alt i dit liv, vil gå let for dig. Mens jeg drømmer om, at vi to flyver væk sammen. At vi tager flyet, og stopper ved den sidste endestation, hvor vi kan være sammen, foraltid. Jeg elsker dig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar